Da den franske forfatter og nobelprismodtager André Gide ved et tilfælde fik fingre i James Hoggs glemte, lille gyserroman fra 1824, indså han straks, at han stod med et overset mesterværk. Hans forord til 1947-udgaven blev startskuddet til en renæssance for bogen, der i dag er en international kultklassiker.
En retfærdiggjort synders erindringer og bekendelser er en dobbeltgængerroman, som på overfladen handler om en religiøs fanatiker, der under indflydelse af en mystisk og karismatisk ven beslutter sig for at rense Jorden for de onde, hvilket vil sige alle, der ikke deler hans religiøse overbevisning. På et dybere plan kan romanen med sine forskudte tids- og fortællerperspektiver og metalitterære indslag ses som en slags missing link mellem romantikken og modernismen.