Jeppe Aakjær var bonde, digter og samfundsdebatør. Denne kombination resulterede i en lang række artikler og taler, som her er præsenteret i et udvalg, der trækker en rød tråd gennem forfatterskabet. Fra hjemstavnens hedemuld og jyske natur bevæger vi os ind i en socialkritik, der sætter bøndernes hårde vilkår under lup – og en socialkritik, der med årene udviklede sig til en mere omfattende civilisationskritik.
Jeppe Aakjær (1866-1930) er manden bag flere af højskolesangbogens mest populære sange – "Jens Vejmand", "Jeg er havren" og "Ole sad på en knold og sang" er blot nogle af dem. Han er i dag bedst kendt for sin stemningsfulde naturlyrik fra og om den vestjyske hede, men han var også i høj grad en politisk forfatter, og arbejde, landskab, arv og miljø var alle vigtige komponenter i hans beskrivelse af almuens undertrykte tilværelse og trange kår. Disse temaer gjorde ham til en del af det, der litteraturhistorisk kaldes det folkelige gennembrud – en bevægelse, der også tæller forfattere som Johannes V. Jensen og Martin Andersen Nexø. Jeppe Aakjærs forfatterskab spænder vidt indenfor genrer som digte, romaner, noveller, skuespil, artikler, taler og diverse udgivelser om lokalhistorie, og han er kendt for sit letforståelige sprog og for undertiden at skrive på dialekt.