Historien om Frederik 4. er historien om et Danmark i nød og storhed, farverigt og gråt, liv og død. Her er storslåede maskeballer, strabadserende rejser, kostbare hesteballetter, et frisindet og ekstravagant live blandt eliten og en befolkning, der levede på sultegrænsen. Det var et Danmark, hvor regnen silede ned, og kulden slog til, byer brændte, og den ynkeligste bondekarl blev indkaldt til militsen. Frederik satte sig for at rette op, hvor han kunne, og han fik nok at se til.
Da han blev kronet i 1699, stod han foran det umenneskelige arbejde, som han satte sig for at fuldbyrde – det absolutte enevælde. Ambitionen var, at alt skulle gennem kongens private kontor, hvor selv den mindste sag ikke var for lille. Arbejdet blev ikke mindst besværliggjort af, at han stort set intet vidste om statens anliggender og regeringsarbejdet. Straks efter sin kroning udnævnte han greve Conrad Reventlow til storkansler, og han blev en uvurderlig støtte for den unge konge, der takket være sin gode begavelse forstod sagens alvor og kom til at leve og arbejde for at udfylde sin pligt som konge i tvillingeriget og hertugdømmerne.
Fredrik 4.’s liv var et liv på randen død og kaos og Danmarks undergang. Han skulle navigere gennem 18 års krig med sin svenske fætter Karl 12. og sit omtumlede privatliv. Men ud og ind af katastrofernes kædedans lykkedes det ham at skabe et omfattende byggeri efter barokkens idealer og dyrke sin store interesse for havekunst.
Troskab handler om en konge med et stærkt gudsforhold, der var tro mod sin pligt som konge, arven fra sin far, sit særlige privilegie som enevældig, hvor hans utroskab mod dronning Louise fik sin særlige betydning. I sit forhold til sin anden dronning, Anne Sophie Reventlow, fandt han den modne konges ro.
I andet bind af Troskab følger vi kongen til livets slutning, hvor han i anger over det levede liv søger ind i pietismen.
