(0)

Fyrretyve år som sangerkomponist. 1. del

E-Book


”Fader havde en stor og kraftig sangstemme, men var ellers ikke udpræget musikalsk. Moder elskede sang og musik, var grundtvigianer og lærte mig som barn alle vores skønne salmer, der egentlig har dannet det faste grundlag for min senere udvikling som sanger og sangkomponist.

Min moders bedstefader, professor Jacob Saxtorph, hvem jeg er opkaldt efter, var meget musikalsk.”

Den folkekære visesanger og komponist Jacob Saxtorph-Mikkelsen fortæller om sit spændende liv og karriere. Han beskriver sine rødder, og hvor hans talent og interesse for musik kommer fra. Vi hører også om mødet med nogle af de digtere, hvis poesi han satte musik til. Bogen er ikke bare en fortælling om Jacob Saxtorph-Mikkelsens liv, men også et indblik i livet som omrejsende visesanger, en tradition der desværre er gået i glemmebogen sidenhen.

Første bind fortæller blandt andet om Jacob Saxtorph-Mikkelsens familie og barndom, hans første møde med digteren Jeppe Aakjær og hans første turné i Amerika.

Jacob Saxtorph-Mikkelsen (1878-1951) var en dansk komponist og visesanger. Han skrev mange af sine egne sange, men en del af hans repertoire bestod også af digte af blandt andre Jeppe Aakjær og Kaj Munk, som han satte musik til. Jacob Saxtorph-Mikkelsen er i dag bedst kendt for sangen ”Anna var i Anders Kær”.