Hvad skal man dog give venner og familie, nÄr de ligger i sengen, det vÊre sig hjemme eller pÄ sygehuset? En Êske chokolade, en klase druer eller en buket blomster?
Her er den alternative og opmuntrende gave: En samling vitser om lÊger, patienter, sygeplejerske og alt det de gÄr og foretager sig pÄ klinikkerne, afdelingerne, konsultationerne og pÄ stuerne. HudlÊger, blonde sygeplejersker, psykiatere, gynÊkologer - og som sagt et stort virvar af patienter. Ingen gÄr fri. Det vÊrste er selvfÞlgelig, at det kun gÞr ondt, nÄr man griner. Her er et par smagsprÞver:
Patienten til psykiateren: - Jeg har tidligere lidt af splittet personlighed, men takket vĂŠre dig, har vi det fint for tiden. BĂžrnepsykiateren til moderen: - Det er intet i vejen med din dreng, han har blot et Ăždipuskompleks. - Jeg er lige glad med, hvad det hedder, bare han elsker sin mor.
PÄ en lukket psykiatrisk afdeling lÞb der en patient rundt pÄ gangene og rÄbte: - Jeg er Napoleon, jeg er Napoleon! - à à RH nu hold op med det pjat, du er ikke Napoleon, sagde en sygeplejerske, men patienten rÄbte bare endnu hÞjere. - JEG ER NAPOLEON, JEG ER NAPOLEON!! SÄ blev de nÞdt til at sÊtte ham ned pÄ en stol og sygeplejersken spurgte: - Hvem pokker har bildt dig ind, at du er Napoleon? - GUD har sagt, jeg er Napoleon, og sÄ ER jeg Napoleon. - NEJ, NEJ! RÄbte en anden patient. Det har jeg aldrig sagt!