Goethe, født i 1749, var en stor begavelse med mange interesser og talenter og et voldsomt sind. Han interesserede sig for natur, dyr, planter, klassisk kultur, sprog, mennesker og digtning. Hele sit liv udviklede han sig og forskede i felter inden for disse interesseområder. Faust, hovedpersonen fra det sidste store værk, er en person, der vædder med djævelen om, at han aldrig vil stille sig tilfreds med nuets behagelighed, men altid vil være opfyldt af en ædel stræben. Denne karakteristik passer på Goethe selv.
Som barn og ung var Goethe præget af sit voldsomme sind. Han kunne blive så rasende, at man blev bange for ham, beretter moderen om. Han kunne blive så lykkelig, at han var ved at besvime, og når han forelskede sig, hvilket han ofte gjorde, blev han syg af det. Hans nervesystem var til yderligheder!
De gådefulde forelskelser var så meget mere forunderlige, idet de ofte endte med, at Goethe flygtede fra den elskede.
