Gør mig levende igen

Centralt i romanen står den litteraturstuderende Sigge, som lever fuldstændig opslugt af sine litterære interesser, indtil hun en dag finder nogle gamle bøger, der viser sig at være kommenterede mødereferater fra en afdød Johan Krylunds samtalegruppe i 1930-40'erne. En fredelig og humanistisk gruppe mænd, hvis våben mod den tiltagende oprustning og generelle råhed var at insistere på ræsonnementet og dialogen. Under sit arbejde med papirerne får hun en stigende fornemmelse af, at historien grusomt nok gentager sig, og at hun også har et medansvar: at hun ikke længere kan nøjes med at leve i sin akademiske verden. "Kerstin Ekman skriver Norden ind i verdenslitteraturen." - Niels Frid-Nielsen, Aktuelt. "Gør mig levende igen er en af de rigeste romaner, jeg længe har læst." - Ejgil Søholm, Jyllands-Posten.