Hjertebogen

“Johan sov ikke ret meget den sidste nat før afrejsen, måske et par timer, måske kun en, ustandselig vågnede han op fra en drøm med et utal af billeder, eller billedstumper. Ustandselig løftede han hovedet for at lytte, eller for at blive konfronteret med nye udsigter til nye bestemmelsessteder. Han lyttede fordi der ingen lyde var, eller fordi der var for mange, et vindpust, en stemme måske, lyden af en bølge, af en spinkel klokke. Et vækkeur.”

Barndomsvennerne Johan og Frederik begiver sig ud på deres drømmerejse i et gammelt folkevognsrugbrød. Sammen vil de køre hele vejen til Italien og suge til sig af nye oplevelser, forandringer og kærlighed. Det bliver en spændende dannelsesrejse gennem Europa, og samtidig lærer de to venner både sig selv og hinanden at kende på en helt ny måde.

”Hjertebogen” udkom første gang i 1990.

Den danske forfatter Bent Haller (f. 1946) er oprindeligt uddannet som maler og grafiker fra Det jyske Kunstakademi, men har desuden skabt sig en spændende karriere som forfatter. Bent Haller debuterede som forfatter, da han i 1972 vandt forlaget Borgens konkurrence for den bedste samfundskritiske ungdomsroman med romanen ”Katamaranen”. Bent Hallers forfatterskab favner bredt og rummer både børnebøger, ungdomsromaner, digte og voksenbøger.

Starte noch heute mit diesem Buch für CHF 0

  • Hole dir während der Testphase vollen Zugriff auf alle Bücher in der App
  • Keine Verpflichtungen, jederzeit kündbar
Jetzt kostenlos testen
Mehr als 52 000 Menschen haben Nextory im App Store und auf Google Play 5 Sterne gegeben.