Langt oppe i bjergene i det frodige Columbia bor den pensionerede lærer Ismail med sin kone. Mens han plukker sine søde saftige, modne appelsiner i formiddagssolen, krydres hans rolige dagligdag af naboens kone, som solbader nøgen i sin have, af naboens unge pige, som bliver yppigere og yppigere, og af hans egen kone, Otilia, som skælder ham ud for at stå og lure. Det har han gjort i mange år, men mere diskret end nu. Men en morgen kommer borgerkrigen til byen, og naboen og hans kone bliver deres ofre. I forvirringen kommer Otilia og Ismail væk fra hinanden, og hans bekymring over det vokser, da flere af landsbyens beboere forsvinder, mens virkelighedens jernhånd griber om den gamle mands sanselige, sensuelle verden. Ismail vil ikke flygte som de andre landsbyboere, ikke uden sin kone, og han bliver nu et ufrivilligt vidne til den meningsløse vold, der snart hærger hans land. Ismael rammes af en virkelighed, han ikke længere forstår, og hans historie er sørgeligt aktuel i en uvirkelig og uafvendelig borgerkrig, hvor mennesker forsvinder sporløst i hænderne på navnløse soldater, guerillaer, paramilitære og den såkaldte ordensmagt – alle sammen hære i en hallucinatorisk malstrøm af opbrud.
Evelio Rosero Diago (f. 1958) er en prisbelønnet, colombiansk forfatter og journalist.