Johannes Døberen er en spændende skikkelse i verdenshistorien og den kristne fortælling. I denne bog giver den danske teolog Axel Malmstrøm et indblik i Johannes Døberens liv og budskab. ”Johannesrøsten” udkom første gang i 1931.
Axel Malmstrøm (1888-1951) var teolog og biskop i Viborg fra 1936 og frem til sin død. Han nærede stor interesse for verdensmission og økumeni og foretog flere studierejser til blandt andet Jerusalem, USA, Indien og Canada. Axel Malmstrøm skrev en lang række bøger om kristendom og missionshistorie.