Det første, John gør, da han kommer om bord på den transatlantiske skude, er at bede om sin egen kahyt agterud, fordi han er for fin til at bo sammen med de rå og udannede sømænd. Han er nemlig løjtnant og fra en fin familie. Det giver styrmanden imidlertid ikke meget for, at da det kommer de andre sømænd for øre, bruger de resten af rejsen på at spotte og håne ham.
Det værste for John er, at han ved, at de har ret. Han ved, at han er en svækling og en kryster, og at han aldrig bliver en rigtig sømand. Da skibet endelig når San Franciscos havn, håber John, at hans pine er slut. Problemet er bare, at hans selvhad og dårlige selvtillid følger med ham i land, og han kommer til at kæmpe en hård kamp.
”John Dale” er en spændende roman om en ung mands udvikling og om livet til søs. Bogen er skrevet af den kendte polarforsker og eventyrer Ejnar Mikkelsen og udkom første gang i 1921.
Den danske polarforsker Ejnar Mikkelsen (1880-1971) dedikerede størstedelen af sit liv til Østgrønland og skrev en række fascinerende bøger om sine ekspeditioner. Han var en højt begavet, stædig og vovemodig eventyrer, der gennem hele sit liv følte stor indignation over fattige og oprindelige folks fordrivelse og dårlige vilkår, som han observerede og dokumenterede på sine rejser. Mikkelsen var bare tyve år, da han drog afsted på sin første grønlandsekspedition, og siden fulgte adskillige ekspeditioner. Under eftersøgningen af de forsvundne kollegaer Ludvig Mylius-Erichsen, Niels Peter Høgh Hagen og Jørgen Brønlund i Nordgrønland blev ekspeditionsholdet ramt af sygdom, forlis og dårlige jagtforhold. Ejnar Mikkelsen overlevede to år i isolation, indtil han på vanviddets og sultedødens rand blev fundet af et norsk hvalfangerskib. Det skræmte ham dog ikke fra at rejse igen, og han kæmpede indtil sin død for at forbedre forholdene i Grønland.
