Daniel Henriksen har med sine sorthumoristiske krimier, In absentia, Ad nauseam og Det usynlige menneske, markeret sig stĂŠrkt som en barsk, original og underholdende krimiforfatter med en sproglig styrke, man sjĂŠldent ser i dansk krimi.
âJeg er begyndt i en samtalegruppe,â fortĂŠller jeg og fortryder umiddelbart efter. Det lyder som en strikkeklub. Du ved, te og bĂžger og sĂ„dan. GrĂ„t hĂ„r, Ă„reknuder.
For Kevin er det bare endnu et simpelt indbrud. SÄdan bare ind og ud og vÊk. Det er et sidste job, og sÄ er det slut. sÄ retter han op for datterens skyld. Men indbruddet viser sig at vÊre alt andet end simpelt.
âFortĂŠl mig, hvad du ved.â
âMen jeg ved jo ikke noget,â svarer jeg.
âAlle ved noget.â
âIkke mig. Jeg skulle bare kĂžre bilen!â
I husets kĂŠlder gemmer der sig noget, som ĂŠndrer alle spilleregler og tvinger Kevin ind i en kold og kynisk underverden, hvor han tvinges til at kĂŠmpe for sit og sin families liv.
âOg noget stĂžder frem bag gardinet og ud mellem tremmerne og griber om hans hals og ind under kĂŠben og kvĂŠrker ham i en bevĂŠgelse nedefra og op. Han spiler Ăžjnene op og blinker forvirret og bange."
Kevins historie er en fandenivoldsk og bidsk, nÊrmest surrealistisk, karikeret rejse, fuld af kulsort satire og eksplicit vold, men samtidig ogsÄ en hjerteskÊrende fortÊlling om sorg og livets store tab.
Lemmer er sÞmmet op pÄ vÊggen som insekter i en montre eller hÊnger fra reb som kunstvÊrker. Reb strammer om hud som en galge. SÞm sÊnker hud som smilehuller.
Det er en genremĂŠssig isbryder med elementer af satire, spĂŠnding, gys og socialrealisme. Her vil du grine, grĂŠde og vĂŠmmes.
âJeg tror, at hvis jeg var en fugl, sĂ„ ville jeg vĂŠre sĂ„dan en, der ikke rigtigt kunne finde ud af at flyve, og som vĂŠlter over sine egne lange, grimme ben, nĂ„r den lĂžber. Jeg ved ikke, hvad sĂ„dan en fugl hedder.â
HĂžr Kevin fortĂŠlle sin historie.