Hvis du har brug for en fabulerende, vrøvlende og vanvittig ABC på rim, så behøver du ikke lede længere. Sådan én har makkerparret Kim Langer og Mårdøn Smet nemlig begået med ÆØÅ, der er en bogstavbog i stort format.
Rim-parret præsenterer den selv sådan her:
"En ny ABC med tekst af Kim Langer
så er det klart at ordene fanger
Og ham Mårdøn Smet
han tegner for fedt
Så bogen har alt man forlanger
Og tænker du kort i kahytten
det er jo ABC nr. 117
Så må du forstå
vi kalder den ÆØÅ
Og på den måde vender vi bøtten"