Der var engang en pige, der hed Molly. De andre bĂžrn kaldte hende Molly BĂ„thorn, fordi hun altid begyndte at grĂŠde, hver gang der var bare den mindste lille ting, der gik hende imod. Det var lige sĂ„ nemt at fĂ„ hende til at grĂŠde, som det var at fĂ„ et bĂ„thorn til at sige âBĂ Tâ.
Ja, man skulle bare sige âBĂ Tâ til hende, sĂ„ grĂŠd hun. Men sĂ„ en der skete der noget frygteligt. Molly kom ud for en ulykke. Det skulle vise sig, at den ikke var sĂ„ frygtelig endda.