BĂžrnene bevĂŠgede sig ned ad det smalle strĂŠde mod
Äen. Solen skinnede, og de var pÄ udflugt.
Klassen havde taget bussen til byen. Susanne
mente, det var for farligt at cykle. I byens midte
var der mange biler og busser. Desuden kunne
man sagtens gÄ rundt.
Klassen gik i digterens fodspor, som Susanne
kaldte det. BÞrnene var ikke helt sikre pÄ, hvad
det betÞd. Men de var glade for at vÊre pÄ tur.
De var af sted en hel dag, vĂŠk fra skolen, og de
havde madpakker med.
De besĂžgte det lille hus, hvor den fattige dreng
boede. Hans far var skomager og lavede sko.
Familien havde kun en stue, som ogsÄ var
sovevĂŠrelse. I stuen havde skomageren sit
vĂŠrksted.
âMen hvor skulle de sĂ„ sidde og hygge om
aftenen?â spurgte en af pigerne.
âI gamle dage, nĂ„r folk var fattige,â forklarede
Susanne, âhavde de altsĂ„ ikke sĂ„ meget plads
til at hygge.â
BÞrnene gik ud i en lille gÄrd bag huset. Her
havde den fattige dreng siddet under sin mors
forklÊde og kigget pÄ stikkelsbÊrbusken.
âHvad leger bĂžrn, nĂ„r de kigger pĂ„ en stikkelsbĂŠrbusk?â
spurgte Mons.
Han forstod ikke det med stikkelsbĂŠrbusken.
âMan kan drĂžmme,â sagde Susanne. âOg man
kan digte.â
Det forstod han. NÄr han lÄ i sin seng om
aftenen forestillede han sig, at der skete mange
ting i mÞrket. Det var pÄ en mÄde at digte, for det
var jo noget han fandt pÄ. Han drÞmte ogsÄ nogle
gange de mĂŠrkeligste drĂžmme om natten. Men at
drÞmme ved at kigge pÄ en stikkelsbÊrbusk, det
troede han altsÄ ikke pÄ.
âDrengen havde en livlig fantasi,â tilfĂžjede
Susanne. âDerfor blev han ogsĂ„ en stor digter, da
han blev voksen.â
âMen nu skal vi videre,â rĂ„bte hun ud over flokken.
âVi skal se, hvor drengens mor vaskede tĂžj!â
Om forfatteren:
Kirsten Mark er lektor, cand.mag. og har undervist pĂŠdagogstuderende i mange Ă„r. Hun er forfatter til fagbĂžger om pĂŠdagogisk arbejde med bĂžrn og debuterer nu med let lĂŠselig og spĂŠndingsfyldt fiktion, der stimulerer bĂžrns lĂŠselyst.