I Overpostulatoren vil man kunne læse mere om, hvad der skete af forbløffende ting i det politiske landskab i 90’erne under Pylle Neuruppiners forsøg på statsministerskab. Det er ikke alt, der vil komme til at stå i fremtidens historiebøger om denne tid. Den officielle historieskrivning har gennem mange år været foretaget af P. Munch og hans diverse efterløbere som f.eks. Vindbøjtel Fisikasketten, og gæt engang, hvor de står politisk! Ja, ikke sandt!
Men intet er så slemt, at det ikke er godt for noget. Så her får I nogle betragtninger og reportager fra årtiet før årtusindeskiftet, og det er nette ting, vi får at vide. Ting, der ikke er med i den autoriserede version, bl.a. at Overpostulatoren planlagde et megabyggeri, der satte Hitlers byggeplaner i Berlin i skyggen …
Denne bog er nummer seks i rækken af bind med beretninger om begivenheder i 90’erne og i årtierne efter årtusindeskiftet.
Uddrag af bogen
Pylle Neuruppiner betragtede sig selv i spejlet. POSTULATOR, tænkte han ved sig selv. ... det minder jo egentlig meget om det romerske IMPERATOR ...
Han drejede sig frem og tilbage for at få den mest flatterende vinkel og betragtede fuld af beundring sin højglanspolerede cykelhjelm, der kronede hans ædle isse over den glatte pande.
”Måske skulle jeg snarere kalde mig OVERPOSTULATOR,” mumlede han, betaget over sit så betagende spejlbillede i spejlets spejling. Det er slet ikke så dårligt med sådan en titel – det var nu godt, han havde fået fat i den fremmedordbog, hvor han tilfældigt havde slået op, og bogen havde åbnet sig på ordet “postulat”, af latin “postulare”, at hævde, at fordre. Han kunne især godt lide den sidste betydning, at fordre.
”Jeg er FORDREREN!” sagde han højt til sit beundrende spejlbillede. ”Jeg er den Mægtige … Jeg er OVERPOSTULATOREN!”
Om forfatteren
JENS HOSTRUP har gennem et liv med forskelligartede arbejdsforhold som landarbejder, chauffør, militærmand, forretningsmand, lærer, maler/grafiker og forfatter erhvervet sig et omfattende livsgrundlag med tilhørende erfaringer, ærgrelser og glæder at trække på til sine fritvoksende og fabulerende skrøner.
