Da den gode, men vage Prins Nilaus bliver gift med den unge og utroligt smukke prinsesse Lucilla, viser det sig hurtigt svært for den unge prins rigtigt at komme ind til sin hustru. Hun er mindst lige så sky, som hun er smuk, og Nilaus er ikke en handlingens mand. Samtidig bliver forholdet yderligere kompliceret, da den adrætte og handlekraftige Paris dukker op på Sjørringborgen, hvor de bor. Han finder hurtigt et godt øje til den skønne Lucilla og bliver dermed Nilaus tætte rival - et trekantsdrama er under opsejling mellem den udfarende Paris og den langt mere tilbageholdende Nilaus!
Thit Jensen (1876-1957) var en af Danmarks vigtigste kvindelige forfattere i det 20. århundrede. Det omfattende forfatterskab breder sig især over historiske og samtidsromaner, men udover de mange populære værker huskes Thit Jensen i dag også for sin rolle som engageret kvindesagsforkæmper.