June og Day har undsluppet Republikkens jerngreb om Los Angeles og er flygtet til Vegas, netop som det utænkelige sker: Elektor Primo dør, og hans søn, Anden, overtager efter ham. Mens Republikken er på randen af kaos, slutter Day og June sig til en af Patrioternes oprørsgrupper, der gerne vil hjælpe dem med at redde Days lillebror og derefter hjælpe dem over til Kolonierne. Der er bare én betingelse. June og Day skal myrde den nye Elektor.
Det er en chance for at forandre nationen og give stemme til alle dem, der længe har været tavse og undertrykte, så Day og June indvilliger i planen. Men da det går op for June, at den nye Elektor på ingen måde minder om sin far – men derimod viser sig at være foruroligende sympatisk – bliver hendes samvittighed plaget. Hvad nu hvis Anden betyder nye muligheder og et ændret styre? Hvad nu hvis revolutionen må være mere end tab og hævn, vrede og blod? Hvad nu hvis Patrioterne tager fejl.
Men som led i planen er Day og June blevet skilt ad. Vil June kunne nå at videregive sin tvivl til Day? Og hvordan vil Day tage imod Junes besked efter at have set hende på særdeles venskabelig fod med den nye Elektor ...
ANMELDERNE SKREV
"Marie Lu er en effektiv fortæller"
- 4 hjerter i Politiken
"Dygtigt skrevet"
- Weekendavisen
Dystopisk, romantisk og vildt spændende serie!
Han er en legende. Hun er den udvalgte. Hvem bliver vinderen?
Filmrettighederne til serien er solgt
Marie Lu er født i Shanghai, men er nu amerikansk statsborger og bor i Californien. Hun arbejder som art director for et spilfirma.