(0)

Regnansigt

E-Book


"ANKOMST

Modet synker med vognenes gliden

ind i den gustne kuldeslidsk

Hjælp gøres nødig ...

København! – Dybbølsbro!

Armodens lange mole, Ingerslevsgade,

du er genkendt!

Din rust, sod, fugt, indefrysning

En smule opstemt ... tja –

En smule grædefærdig

København

Var det virkelig sorgen værd?

Dragningen, savnet, som de synger om?

Det var et andet byskab, et andet

landskab, en anden verden, hinsides

andre krige

Mødrene by

Mit liv

Og nogen som engang holdt af mig

så mig ikke – og viste sig ikke –

dér,

i det hemmelige mørke

Eller i de gustne, farveløse himles døgn"

"Regnansigt" er en digterisk rejse til København, rundt i den gamle stad og ind i digterens sind. Jørgen Gustava Brandt skildrer sin fødeby med finurlige og følsomme digte, så man oplever byen på en helt ny måde.

Jørgen Gustava Brandt (1929-2006) var en dansk digter og forfatter. I løbet af sin over 50 år lange karriere udgav han et væld af digtsamlinger, novellesamlinger, romaner og essays. Jørgen Gustava Brandt modtog en række prestigiøse legater og priser for sin forfattervirksomhed heriblandt Kritikerprisen, Emil Aarestrup Medaillen og Statens Kunstfonds livsvarige ydelse.