(0)

Sfinxen griber ind

E-Book


Harald Jensen har aldrig været hverken heldig eller modig. Han har altid drømt om at komme til Amerika uden nogensinde at forestille sig, hvordan det skulle ske. Nogle ville måske spare sammen til det, men det er ikke Jensens stærke side. Det er derfor held i uheld, da en lastbil kører ind i hans beskedne Ford og han får udbetalt nok penge i erstatning til at kunne købe sig en billet til New York. På færgen møder Jensen den lyssky forretningsmand Wilson, hans smukke kone og to "sekretærer", der kan meget andet end bare at spidse blyanter. Før han ved af det, er den godtroende Jensen involveret med en gangster og rodet ud i juvelsmugleri med livet som indsats.

Hakon Mielche (1904-1979) var en dansk journalist, eventyrer og forfatter. Han er bedst kendt for sine mange spændende bøger om sine eventyrlige rejser rundt i den store verden, som han med stort litterært talent tryllebinder læseren med. Under besættelsen måtte Hakon Mielche meget modvilligt blive i Danmark på grund af udrejseforbuddet. Den tid udnyttede han til at skrive en række biografier samt en enkelt selvbiografi. Hakon Mielche var medlem af Eventyrernes Klub, og hans bøger er blevet oversat til over 10 sprog.