Den unge kvinde Miryam fra det vestlige Kina bliver tvunget på flugt og lander i hjertet af Istanbul. Overvældet af ensomhed glider hun hurtigt mod afgrunden. Men en tilfældigt fremstrakt hånd kommer hende til undsætning. Omstændigheder ved flugten har sat sig dybe spor i Miryam. Et møde i Hagia Sophia moskéen tænder et nyt håb i Miryam om at kunne håndtere sin ensomhed og ængstelighed og hjælpe det undertrykte uighuriske folk.
SOLO I ISTANBUL er en rørende og politisk relevant roman om at finde modet til at leve og kæmpe i en verden, hvor alt synes tabt. En skæbnefortælling hvor kampen mod folkedrab spejles i en indre kamp mod ensomhed og ængstelighed.

