Relationen mellem sprog, kultur og viden er kompleks, men den findes. I sprogundervisningen er der for eksempel fokus pÄ, hvordan ordenes betydning adskiller sig fra et sprog til et andet. Men kulturer forandrer sig og forandrer dermed ogsÄ de konnotationer, som ordene vÊkker. Relationen mellem sprog og kultur er nemlig ikke statisk - vores sprog pÄvirkes af den kulturelle kontekst, vi befinder os i. Vi tager gerne vores sprog med os, hvis vi slÄr os ned i udlandet, og der udvikler sproget sig i en ny kultur.
Mange er i dag ogsÄ optaget af, at sproglÊring kan ske samtidig med, at man lÊser et helt andet fag - geografi, samfundsfag, matematik, erhverv eller billedkunst. Studerende pÄ de videregÄende uddannelser lÊser ofte fagtekster pÄ fremmedsprog, men her bliver sproget tit blot mediet for indholdet, hvor man glemmer sprogets kulturlige og historiske forankring. Og det er vigtigt at fÄ med, at diskurser, verdensforstÄelser og vidensformer varierer fra sprog til sprog. Race og etnicitet forstÄs eksempelvis forskelligt i de (tidligere) britiske og spanske kolonier.
Sproget pÄvirker altsÄ den mÄde, vi opnÄr viden om kulturer pÄ. Men hvad betyder det for indholdet, at det udtrykkes pÄ et bestemt sprog? Og hvilken rolle spiller sprogfagene i forhold til kulturforstÄelsen? Det er blandt andet disse spÞrgsmÄl, "Sprogforum 62" ser nÊrmere pÄ.