Tidsforskydninger er Jakob Brønnums 21. digtsamling
Det er den første bog, hvor Jakob Brønnum arbejder med erindringsfragmenter. De næsten 100 korte digte driver alle på momenter i tilværelsen, hvor tiden har forskudt vores billede af de hændelser og det levede liv, vi bærer med os. Læseren vil selv gå i gang med egne erindringsbilleder, når man møder landskaber, genstande, stemninger, man husker, men ikke har tænkt på længe.
Pressen skrev: "Der er helt bogstaveligt meget musik i Tidsforskydninger, herunder "en slags gylden tone / måske fra en guitar", "klynger af klangflader", Tonernes fysik, "vindmusikken", en solsort, der "lyder som Miles Davis", "tonerne / i regndråber", "stykker musik af Haydn", "Flammernes bossa nova" og en strygekvartet af Beethoven. Bagom er der imidlertid også en stor tavshed. Dagene "stræber mod hvidt", skriver Jakob Brønnum i digtet Bomuldens mærke. I Mure og katarakter er "glasset / ind til dagen" "blevet gennemsigtigt", og i Smuldrede billeder har der "meldt sig et tomrum". Når musikken fader ud, er der stille, og dét, der tilbage, er "Den hvide morgen, den der altid vender tilbage" og digteren "som modtager af åndedrættet". Og det er sådan, det er. Der er noget sart og sprødt over digtsamlingen."