(0)

Tro dine øjne

E-Book


LIGELØN

Alt andet lige

tar man jo ikke

den der fra fødslen er skæv -

var det første vi hørte

om ligeløn

- Vist er den skæv

men først må vi lige ...

var de næste ord Horsemor

hørte om ligel'n

Horsemor du skal bare gå hjem

blande lidt mer mel i farsen

tralle og trylle for skæv løn

det gør de andre kællinger

det har de altid gjort

Og når din enlige unge

er indsovet

Og når din over- og underbo

slår deres skæve

for små lige midler

Da skal du vælge den bedste del

Lissom Maria: I mangel af Superstar

udvikle dig i din fritid

Du vil vel gerne

nå højere op

hvor det hele er lidt mere lige?

Følge de fattiges studiekreds:

"Hvordan man løser problemer

der løser sig selv når de

ikke mer er problemer -"

Ligeløn opnået

det blir de sidste ord

Horsemor hører om lighed

Alt andet lige

var alt ved det samme.

Lise Sørensen (1926 - 2004), født Louise Nathalie Sørensen, var en dansk forfatter. Lise Sørensen havde sin digteriske debut allerede som 17-årig, da hun fik optaget et enkelt digt i poesitidsskriftet "Vild Hvede". I 1946 udkom hendes første digtsamling "Rodløs", og i 1948 debuterede hun som prosaist med novellesamlingen "Goddag, Lisbeth."

Fra 1956 fulgte en række bøger og digtsamlinger, hvor kvindesag og søstersolidaritet er genkommende temaer.


Format:

  • E-Book

Dauer:

  • • 43 seiten

Sprache:

Dänisch