Hun var smuk, hun virkede utrolig sød, og var på samme tid så uendelig anderledes end det, han kendte. Nattevinge satte sig nu helt hen til ham og lagde beroligende armene omkring ham. Månens stråler hyllede stadig alt i sort, gråt og sølv, og kun stjernerne var vidne til det, der nu skete. Tarim strakte halsen frem uden frygt, og han mærkede hendes bløde, fugtige læber mod den. De to skarpe tænder gled frem, og den tynde hud blev forsigtigt gennemboret. Tarim vokser op i den befæstede hovedstad i landet Baldhir. Hver nat ryster Baldhirs befolkning for vampyrernes bloddrikkende skarer, som på lydløs vinger kommer svævende fra deres bjergborge. En dag tvinges Tarim til at flygte fra byen, op i bjergene …