Martin Andersen Nexø er begyndt på Askov Højskole, hvor han suger viden og inspiration til sig som aldrig før. Han tegner levende portrætter af højskolens store personligheder som Ludvig Schrøder og Holger Begtrup. Særligt smuk er hans skildring af digterenken fru Molbech, som passer ham under en lang og farlig sygdom. Først da han ved venners hjælp kommer til Italien, er han endelig i stand til at komme sig helt over den sygdom, der nær havde taget livet af ham.
I Italien begynder han at skrive rejsebreve til Venstres provinspresse og oplever for alvor, at hans talent for at skrive bliver anerkendt. Endelig føler han, at hans læretid er nået til vejs ende – han er blevet forfatter.
”Vejs ende” er fjerde og sidste bind af Martin Andersen Nexøs erindringer. Bogen udkom første gang i 1939.
Martin Andersen Nexø (1869-1954) var en dansk forfatter, som spillede en stor rolle under Det Moderne Gennembrud. Gennem hele sit liv var han en glødende kommunist, hvilket gjorde, at han under Anden Verdenskrig måtte flygte til Sovjetunionen. Han skrev en perlerække af bøger inden for forskellige genrer. Mange af hans bøger er blevet oversat til fremmedsprog, og han ses endnu den dag i dag som en af de største danske forfattere nogensinde.
