I sit arbejde med folkeviserne havde Grundtvig fremsat et sammenlignende studium af Europas visedigtning med stor kyndighed, takt og poetisk forstÄelse. Det mytiske indhold i viserne var stillet i forhold til fortidens digtning og tankekreds pÄ nye mÄder; de historiske viser var belyst ved nÞje prÞvelse af deres forhold til de virkelige begivenheder. Det var kÊrlighed til fÊdrelandet og til nordisk Änd og ejendommelighed, der som den inderste drivfjeder gjorde Svend Grundtvig til videnskabsmand, og hans store Þnske var, at hans egne videnskabelige gerninger atter lod sig omsÊtte i bÞger, der kunne tale til hvermand og vÊkke kÊrlighed til vort land og vor fortid. Derfor udgav han »Danske KÊmpeviser« (1867) og »Danmarks Folkeviser i Udvalg« (1882), hvilken han engang betegnede som sin »kjÊreste Bog«.