Under bombardementerne under anden verdenskrig stimler hele byens befolkning sammen i et beskyttelsesrum. I løbet af den lange farlige nat fortÌller folk historier, som de nok ville have holdt for sig selv, hvis ikke de vidste, at en bombe nür som helst kunne falde ned pü beskyttelsesrummet og sprÌnge alle tilhørerne til atomer.
Nu fortÌller Charlotte von Preetz om et af sine tidligste minder om sin afdøde bror rigsdagsmand Josef Ecksler. Alle har en mening om den store mand, der var afholdt som büde politiker, kunstner og menneske, men kun Charlotte kan huske, dengang Josef for alvor var religiøs. Nu fortÌller hun om den hule, hendes bror byggede som barn, og det alter og de ofringer han bragte Gud derinde.
"Det sidste kantareller" er niende fortĂŚlling i novellesamlingen "Alle skal tjene to herrer", fjerde del af "EuropafortĂŚllinger".
Willy-August Linnemann (1914-1985) var dansk forfatter. Som sydslesviger skrev Willy-August Linnemann, der debuterede i 1939, om det sønderjyske grÌnseland som erfaringsrum og som politisk spørgsmül. I disse spørgsmül bevÌgede Linnemanns fortÌllinger og romaner sig tematisk i spÌndingsfeltet mellem det lokale og det fÌlleseuropÌiske, som fik en stor plads i hans forfatterskab. I sit senvÌrk kritiserede han velfÌrdssamfundets og industrialiseringens konsekvenser for individet.
Willy-August Linnemann modtog De Gyldne LaurbÌr i 1959 for "Døden mü have en ürsag".