Den yngste vĂŚverske
Der var engang en berømt kejser, der havde alt. Han havde vundet utallige krige, bygget pragtfulde paladser, han ejede de største kunstskatte i verden, og pü hans slotte blev afholdt fester, ingen havde set mage til. Tusind kvinder havde han elsket, og ingen havde sü stor rigdom som han. Men en smuk forürsaften under en vidunderlig fest blev han pludselig tungsindig. Uden rigtigt at vide, hvad han gjorde, stoppede han musikken og sendte alle gÌsterne hjem.
Da alt var blevet stille omkring ham, satte kejseren sig pĂĽ sin trone og grĂŚd.
Den nat lüste kejseren sig inde i sit sovegemak, og de nÌste mange, mange dage nÌgtede han at tale med nogen. Han grÌd og sukkede dag og nat, fordi livet føltes sü meningsløst.
Han forstod slet ikke, hvorfor han nogensinde havde vĂŚret glad for at vinde krige, bygge paladser, samle kunstskatte, holde fester og elske kvinder.
Alt dette føltes nu uendelig ligegyldigt og tomt, og kejseren grÌd som et lille barn af sorg over sit spildte liv.
En aften ved solnedgang bankede det hĂĽrdt pĂĽ hans rude. Den sørgmodige kejser hørte det godt, men han ville ikke tale med nogen âŚ.