Da min datter var syv ĂĽr gammel, ďŹk hendes højt elskede kanin, Pixi, unger. Et kuld pĂĽ fem dunede smĂĽ. En dag, hvor hun gik ud for at se til de kĂŚre krĂŚ, lĂĽ de døde pĂĽ jorden. Der var blod ud af munde, øjne, ører, snudebor. En enkelt af ungerne havde overlevet massakren og lĂĽ gemt inderst i buret under halm og en vĂŚltet madskĂĽl, rystende.
Den følgende dag sendte jeg min hustru og vores datter og søn med toget til Jylland. Da vi havde taget afsked pĂĽ perronen, søgte jeg i retning af byens største friluftsbutik, hvor jeg købte en kraftig jagtkniv med tilhørende skinnebensspĂŚnde, stavlygte og latexhandsker samt ďŹre ruller isoleringstape.
Hadet, jeg dengang følte, var den stĂŚrkeste følelse, jeg nogensinde har oplevet. Den nĂŚststĂŚrkeste var trangen til at ďŹnde frem til gerningsmanden. Den tredjestĂŚrkeste var nok den uendelige og uforstĂĽelige lykke, der overvĂŚldede mig, da vores datter kom til verden.
Hjemme igen fordelte jeg mine indkøb pü køkkenbordet. Jeg stillede mig hen ved vinduet, kiggede ud pü grüvejret, knyttede nÌverne og tÌnkte: Nu er jeg vred.
KANINMASSAKREN er en novellesamling bestĂĽende af 10 noveller af forfatteren Jesper Wamsler.