Lix: 22
Luften er varm, jeg er svedig, og våddragten, som stadig er tør, er svær at få vredet mig ned i.
Jeg rykker godt til i det tykke stof for at fĂĄ den
trukket over lĂĄrene.
”Her” – jeg drejer hovedet og stirrer lige ind i de grønne øjne.
Uden flere ord snurrer han mig forsigtigt rundt, sĂĄ han kan fĂĄ fat i lynlĂĄsen pĂĄ ryggen.
Først tager han fat ved min hofte – en hånd på hver side – og giver dragten et ryk opefter.
Derefter glider den nemmere på plads. Hans fingre tøver let ved kanten af dragten, hviler mod min lænd, før han lyner mig op.
Min hud skælver under hans pludselige berøring, og mit hjerte er stukket i galop, men det er der ingen andre end mig selv, der lægger mærke til.
