"Vi bliver venligt modtaget af skolelederen Suslaucius og hans lÌrere. Skolen omfatter grundskole og gymnasium med 1200 elever. Vi er interesseret i at høre, hvordan skolen har klaret omstillingen. Det viser sig , at det ikke har vÌret sü svÌrt, som vi troede."
"Litauen" indledes med et besøg pü Vilniaus Neries skolen, der ligger som en tung, bred betonklods midt i den gamle bydel i hovedstaden Vilnius. Vi hører om, hvordan Litauen har klaret omstillingen fra tiden som en del af Sovjetunionen, til det igen blev et frit og selvstÌndigt land i 1991. I en rÌkke andre kapitler beskrives emner som landbrug, tekstilindustri, kirkens rolle, den gamle hovedstad Kaunas, fiskerbyen Klaipeda og den nye lufttrafik. Der er ogsü en omtale af de jødiske mindretal.
Atomkraftindustriens flagskib hedder Ignalina. Bogen sĂŚtter fokus pĂĽ kraftvĂŚrkets sikkerhed og den danske hjĂŚlp, der er med til at mindske risikoen for en ny Tjernobyl-ulykke.
Bogen slutter af med en omtale af landets stigende samarbejde med Vesteuropa, bĂĽde kulturelt, politisk og militĂŚrt. Demokratiet og friheden er omsider kommet til Litauen.
"Litauen. Geografi og samfund" udkom første gang i 1997.
Peter Dalhoff-Nielsen (1924-2008) var en dansk journalist, forfatter og redaktør. Han var uddannet i slavisk filologi fra Københavns Universitet og blev i 1962 korrespondent for Danmarks Radio i Sovjetunionen og Ăsteuropa, hvilket han blev ved med at vĂŚre helt til i 1992, da JerntĂŚppet var faldet. Peter Dalhoff-Nielsen har skrevet en lang rĂŚkke bøger om russisk, sovjetisk og østeuropĂŚisk historie.