‘Nietzsche. Memorandum’ (1945) er Georges Batailles indflydelsesrige udvalg af Friedrich Nietzsches aforismer og optegnelser. Udvalget ledsages af Batailles egne anvisninger til en særlig tolkning af Nietzsche, der skulle vriste den tyske tænker fri fra nazisternes politiske misbrug og søsteren Elizabeths redigering. Bogens modsvar – en ny anti-politisk sammensætning af Nietzsche – fik dermed stor betydning for, at man i efterkrigstiden igen læste Nietzsche som en afgørende, eksistentiel tænker.
‘Nietzsche. Memorandum’ er ikke kun en bog tilegnet Nietzsches minde, men også en præsentation af Batailles egen tænkning. Den franske litterat og filosof, der i eftertiden har haft stor indflydelse på bl.a. Foucault, Derrida og post-strukturalismen generelt, fremkalder med Nietzsches hjælp de typiske træk ved en bestemt tilværelsesform: det frie, ekstatiske og suveræne liv.
‘Nietzsche. Memorandum’ er samtidig en appel og en opfordring til stillingtagen hos læseren. “Tiden er kommet til at være FOR eller IMOD.” Bataille søger i sin samtale med Nietzsche at få sig selv og sin læser i tale. I Nietzsche. Memorandum sættes alt dermed på spil, “ved grænsen til døden og intethed”.
Bogen er forsynet med en grundig indledning Peter K. Westergaard.
“Den, der skriver i blod og tankesprog, vil ikke læses, men læres udenad.”
