(0)

"Please, sir, I want some more"

audiobook


En af de mest kendte scener i den engelske forfatter Charles Dickens forfatterskab er, da den 9-Ă„rige Oliver Twist, opvokset i et sĂ„kaldt workhouse, rejser sig op efter at have spist sit sparsomme mĂ„ltid og siger: “Please, sir, I want some more”.

Hans spÞrgsmÄl vÊkker en enorm vrede, for hvordan kan man som et fattigt og forÊldrelÞst barn tillade sig at bede om mere, nÄr staten allerede tager sig af en?

Ønsket om en forbedret tilvĂŠrelse og viljen til at rĂŠkke ud efter den, delte Oliver med sin forfatter, Charles Dickens. I bĂžger som “Oliver Twist”, “David Copperfield”, “Store forventninger” og “Bleak House” lĂžber en syleskarp kritik af de mest problematiske sociale forhold i det engelske samfund. Med beskrivelserne af bĂžrnearbejde, vold, sygehusvĂŠsenet og det pilrĂ„dne juridiske system, chokerede han ikke kun sin samtid, men ĂŠndrede faktisk lovgivningen til det bedre.

Lyt med, nÄr vi sammen med formanden for Dickens Selskabet i Danmark, Lise Lotte Frederiksen, snakker om en paradoksal og verdenskendt forfatter; om drabelige og pilrÄdne institutioner; korrupte sagfÞrer; Londons tÄge; social ulighed i bÄde fortiden og nutidens England, og om hvordan Dickens forbedrede sociale vilkÄr med sin litteratur.

BrĂŠndende BĂžger

Litteraturen skal tage chancer for, at den kan forandre verden. Fra Dante som opfinder Helvede til Harry Potters genfortrylning af verden – over Yahya Hassans eksplosive digte og Suzanne BrĂžggers angreb pĂ„ kernefamilien, til 1984’s klaustrofobiske overvĂ„gningsverden og fatwaen mod Salman Rushdie. Lyt med, nĂ„r oprĂžrske gĂŠster lĂŠser og taler om de BrĂŠndende BĂžger.

Jacob Nielsen er tidligere radiovÊrt ved 24Syv, hvor han har vÊret vÊrt pÄ og produceret radio- og podcastserierne 'BrÊndende bÞger', "min litterÊre pornosamling', 'Den syvende statsmagt', 'Verdens lÊngste Tour-optakt' og 'Frankrig Rundt'. Jacob har desuden en bachelor-grad i litteraturvidenskab fra KÞbenhavns Universitet.


Narrator: Jacob Nielsen
Duration: