(1)

Rejse i blåt

audiobook & e-book


Året er 1875. H.C. Andersen ligger for døden i villaen Rolighed på det gamle Østerbro med udsigt over Øresund. Et helt livs triumfer og smerte sløres af morfin, og Andersens liv passerer revy: Fra opvæksten i Odense over ungdommen i København til rejserne i Europa som tiljublet berømthed.

"Rejse i blåt" er en roman både om kunstneren og mennesket Andersen. En på én gang digterisk og kulegravende vision af geniet - den eksistentielt hjemløse og religiøst bundne Andersen. En mand, der er stadigt rejsende i tilværelsen og kunsten, og som finder sine forløsninger i en til tider feberagtig skabende aktivitet - og i sit møde med de blå bjerges Italien.

"Rejse i blåt" er oversat til 15 sprog og er af Københavns Hovedbibliotek nomineret til den prestigefyldte internationale Impac Prize.

"Dalager får Andersen til at leve, at blive forstået i sin genialitet på menneskelige præmisser. Dalagers roman om eventyrdigteren er stor kuns om en stor kunstner."

- Lars Ole Sauerberg, Jyllands-Posten

"... et spændstigt H.C. Andersen-portræt ... konstruktionen dødsleje og erindring slår gnister."

- Mette Winge, Politiken

"Historien er fortalt med vemod og aftenlufte, sprød åbenhed og sky fortrolighed. Med en nervøs hudløshed, der aldrig bliver udleverende."

- Liselotte Wiemer, Weekendavisen

"... et anerkendt mesterværk ..."

- Ian McMillan, BBC

Stig Dalager, født 19. oktober 1952, debuterede som forfatter i 1980 og har siden skrevet bøger fordelt på alle litterære genrer.


Narrator: Lars Lippert

Duration: