Under bombardementerne under anden verdenskrig stimler hele byens befolkning sammen i et beskyttelsesrum. I løbet af den lange farlige nat fortÌller folk historier, som de nok ville have holdt for sig selv, hvis ikke de vidste, at en bombe nür som helst kunne falde ned pü beskyttelsesrummet og sprÌnge alle tilhørerne til atomer.
Nu fortĂŚller gamle overlĂŚrer Dreyer om sin kĂŚrlighed til skibsrederens purunge datter, Marie, som inspirerede ham til at skrive sangen "Rosemarie", der blev en landeplage. Alle, der kendte Marie, vidste, at sangen handlede om hende, og det gjorde overlĂŚrerens kone desvĂŚrre ogsĂĽ! Hvad der blev af hans elskede Rosemarie, fortĂŚller han selskabet i aften.
"Rosemarie" indgür i novellesamlingen "Bogen om det skjulte ansigt", som er første del af Willy-August Linnemanns serie "EuropafortÌllinger".
Willy-August Linnemann (1914-1985) var dansk forfatter. Som sydslesviger skrev Willy-August Linnemann, der debuterede i 1939, om det sønderjyske grÌnseland som erfaringsrum og som politisk spørgsmül. I disse spørgsmül bevÌgede Linnemanns fortÌllinger og romaner sig tematisk i spÌndingsfeltet mellem det lokale og det fÌlleseuropÌiske, som fik en stor plads i hans forfatterskab. I sit senvÌrk kritiserede han velfÌrdssamfundets og industrialiseringens konsekvenser for individet.
Willy-August Linnemann modtog De Gyldne LaurbÌr i 1959 for "Døden mü have en ürsag".