Daniel Dalgaard debuterede i 2013 med sin anmelderroste digtsamling Vi er ikke konger. Han er nu tilbage med digtsamlingen Spejlkamel.
Der er absolut stener pÄ i FÞtex klokken halv tolv
Jeg forsĂžger at kĂžbe mĂŠlk
en mĂŠlk og en pakke te og det skal vĂŠre en sĂŠrlig te og en sĂŠrlig mĂŠlk
Foran mig gÄr en person som gÄr
jeg vil umiddelbart skyde pÄ
det er mit bud at han gÄr under én kilometer i timen
og ovre i grÞnten stÄr et par og rÄber til hinanden
de rÄber ikke ad hinanden
det er trods alt mere informativt end det
og den ene
kvinden
ser bare helt
hun ser ud pÄ en mÄde som jeg aldrig har set et menneske se ud fÞr
Jeg har i hĂ„nden: min mĂŠlk, om lidt: min mĂŠlk: NaturmĂŠlk, Ăžkologisk (âŠ)
Pressen skriver
»Konstant forsÞger digterjeget med stammen og digressioner og alskens redundans at smyge sig uden om den varme grÞd, men det er lige prÊcis dette hurlumhej, der giver digtene deres helt sÊrlige, forfinede og livlige musik af karakterfuldt Êvlende inderlighed.«
â Lars Bukdahl, Weekendavisen
»Selvom der ogsÄ er dÞde passager i bogen, er dens fÊnomenale dyrkelse af skammens poetik i en raffineret og suggestiv stil et eksempel pÄ, hvor psykologisk-eksistentiel nÞdvendig samtidslyrikken kan vÊre, nÄr den er bedst. PrÞv den!«
â Peter Stein Larsen, Kristeligt Dagblad