Junglen står på den anden ende, da et filmhold ankommer for at indspille en film om Tarzan – med en Hollywood-skuespiller i titelrollen. Skuespilleren ligner Tarzan på en prik, men de er vidt forskellige. Alligevel skaber dobbeltgængeren vild forvirring i Tarzans liv, ikke mindst da Tarzan selv tager til Hollywood for at gå til audition til rollen som "Tarzan".
Tarzan vokser op i den afrikanske jungle blandt en flok aber. Han dukkede først op i romanen "Tarzan, abernes konge" i 1912, og siden er det blevet til 26 bøger, hvori hans skaber, Edgar Rice Burroughs, fortæller den ene fantastiske historie efter den anden om Tarzans eventyr i junglen og hans møder med civilisationen. Mange andre forfattere såvel som filmskabere har senere gjort brug af Edgar Rice Burroughs’ klassiske figur.
Den amerikanske forfatter Edgar Rice Burroughs (1875-1950) er bedst kendt som skaberen af junglehelten Tarzan, men hans omfattende forfatterskab spænder vidt over mange forskellige genrer, heriblandt western, adventure, fantasy og science fiction.