(0)

Træk af vor erkendelses psykologi

E-book


”Under indtrykket af det håbløse i, hvad lægmanden kalder ’filosoffernes endeløse og frugtesløse disputeren’, har man vendt sig til logikken og matematikken, i håb om at man i disse de uangribeligste af videnskaberne kunne finde urokkelige grundlag, hvorfra en erkendelsesteori lod sig udforme. I den såkaldte formelle logik og matematikken er tankeknytningerne af en egen selvklar natur.”

Det er nemt at blive fristet til at søge efter endegyldige sandheder og klare svar i stedet for at diskutere de komplicerede problemer, der knytter sig til erkendelsens psykologi. Filosof Christian Lambeks bog fra 1925 beskriver de grundliggende problemer inden for dette spændende emne ud fra filosofferne og psykologernes standpunkter i mellemkrigstiden.

Christian Lambek (1870-1947) var en dansk filosof fra Sønder Lem. Lambeks forfatterskab spænder fra de tidlige års lyrik og litteraturkritik til de senere års mere betydningsfulde værker om psykologi og politisk filosofi. Efter en årrække som skolebestyrer kunne han dedikere sin tid udelukkende til forfatterskabet og Det Retsdemokratiske Selskab, der dannede grundlag for partiet Danmarks Retsforbund efter første verdenskrig. I alt udgav Lambek mere end 40 værker på dansk, engelsk og svensk.