Under bombardementerne under anden verdenskrig stimler hele byens befolkning sammen i et beskyttelsesrum. I løbet af den lange farlige nat fortÌller folk historier, som de nok ville have holdt for sig selv, hvis ikke de vidste, at en bombe nür som helst kunne falde ned pü beskyttelsesrummet og sprÌnge alle tilhørerne til atomer.
I "Tusindfryd" fortÌller Bellis Cortsen om en af de mest farverige personer fra hendes hjemby, Lykkesten. Da den 99-ürige Alke Mergels sønnesøn sender hende pü alderdomshjem, bliver hun sü fortørnet, at hun beslutter sig for at gøre livet surt for ham sü lÌnge, hun lever. Hendes plan bliver lige sü mÌrkelig, som den er opsigtsvÌkkende for alle pü egnen.
"Tusindfryd" er syvende fortĂŚlling af ĂŚgteparret Cortsens historie, der fortĂŚlles i "SkĂŚbnen kan vĂŚre en skĂŚlm", tredje del af "EuropafortĂŚllinger".
Willy-August Linnemann (1914-1985) var dansk forfatter. Som sydslesviger skrev Willy-August Linnemann, der debuterede i 1939, om det sønderjyske grÌnseland som erfaringsrum og som politisk spørgsmül. I disse spørgsmül bevÌgede Linnemanns fortÌllinger og romaner sig tematisk i spÌndingsfeltet mellem det lokale og det fÌlleseuropÌiske, som fik en stor plads i hans forfatterskab. I sit senvÌrk kritiserede han velfÌrdssamfundets og industrialiseringens konsekvenser for individet.
Willy-August Linnemann modtog De Gyldne LaurbÌr i 1959 for "Døden mü have en ürsag".