Danmark er præget af mange kulturelle, etniske, religiøse og sproglige fællesskaber. Alligevel er dansk og danskhed normen i uddannelsessystemet, hvor tosprogethed, undervisning i minoritetsmodersmål og interkulturalitet har svære vilkår.
I "Uddannelsespolitik i nationalismens" tegn viser Bergþóra Kristjánsdóttir, hvordan statens lovgivende og vejledende bestemmelser favoriserer en assimilationspolitik, hvor sproglige minoriteter ikke har lige vilkår med majoriteten – og i værste fald overses.
Gennem en kritisk diskursanalyse belyser forfatteren curriculums monokulturelle tendens og mangel på sproglige, kulturelle og sociale rettigheder og muligheder for minoriteter. Samtidig diskuterer hun, hvordan en mere åben holdning til tosprogede børn, unge og voksne positivt kan inspirere til en uddannelsespolitisk vending, der kan rumme sproglig og kulturel mangfoldighed.