(8)

Udvandrerne : Opbrud fra bygden og Bønder på havet

audiobook & e-book


I 1840erne slår høsten i Sverige fejl flere år i træk, og livet i de små landsbyer bliver stadig hårdere. I Småland mærker familierne hungersnøden, og Karl-Oskar forsøger ihærdigt at overtale sin kone, Kristina, til at forlade sit hjemland og rejse til Amerika for at starte på en frisk. Kristina er modvillig, for hun ved, at hvis hun rejser, vil hun aldrig se sin familie igen. Da deres ældste barn dør, går det imidlertid op for hende, hvor farlig og dyster fremtiden er i Sverige. Sammen med en række bekendte og slægtninge begiver familien sig ud på den farlige rejse mod det store ukendte land.

”Udvandrerne” udkom oprindelig i 1949 og er første bind i Vilhelm Mobergs historiske romanserie ”Udvandrersagaen”.

Udvandrersagaen

Vilhelm Mobergs historiske romanserie ”Udvandrersagaen” fortæller historien om en svensk familie, der i midten af 1800-tallet rejser til Amerika for at få sig et bedre liv. Romanerne er filmatiseret flere gange, senest af Erik Poppe i 2021.

Den svenske journalist, dramatiker og forfatter Vilhelm Moberg (1898-1973) er særligt kendt og elsket for serien ”Udvandrersagaen” om de svenske udvandrere, der rejste til Amerika i midten af 1800-tallet. Vilhelm Moberg opnåede inden sin død i 1973 stor anerkendelse i både Sverige og udlandet.


Narrator: Agnethe Bjørn

Duration: