"Vemod
jeg ĂĽbner skuffen med sol
men de uartige børn har vendt den
solen strømmer direkte ned
pĂĽ gulvet og brĂŚnder hul i tĂŚppet
i fryseren i køkkenet
er der sjĂŚldent sne nok
børnenes kÌlk stür ubenyttet
mĂĽske er det dĂŠt de hĂŚvner
men sne er dyr
hvis det skal vĂŚre den hvide
min kone har igen ladet
grĂŚsset gro i sengen
hun ved det irriterer mig
og jeg ikke bryder mig om dyrene
jeg sĂŚtter mig vemodigt
i badevĂŚrelset hvor regnen
kan øse ned i dagevis
uden ekstra pĂĽfyldning
det bløde, farveløse vand
skal vĂŚre godt for ĂŠns teint
min familie hamrer pü døren
rĂĽber at de fortryder
deres stemmer lyder svage
og sĂĽrbare gennem regnen"
Mange af digtene i Jannick Storms digtsamling "Ung kvinde under opstigning i landskabet" giver genlyd af Grønland, Island og FÌrøernes vilde landskaber, og det samme dybtliggende vemod, som gür igen i forfatterskabet, giver digtene en personlig dybde og en klang, der er ganske sÌrlig for Jannick Storm.
Den danske digter og forfatter Jannick Storm (1939-2015) debuterede i 1971 med digt- og novellesamlingen "Miriam og andre". Siden er det blevet til en lang rÌkke digtsamlinger, romaner og novellesamlinger. Ved siden af sit virke som forfatter har Jannick Storm ernÌret sig som oversÌtter og redaktør for tidsskriftet Limbo.