"En ung dame har nĂŚrmet sig den støjende flok. Med lette skridt har hun banet sig vej, uden at skĂŚnke optøjerne i gaden mere end en halvt nysgerrig, halvt ligegyldig interesse. Først da hun er lige ud for Ulf Ljotsson, hvis stemme hun ikke har kendt, fĂĽr hun øje pĂĽ hans ansigt â og standser med et. Der gĂĽr et ryk igennem hende. En underlig spĂŚndt, sitrende lammelse bemĂŚgtiger sig hendes lemmer. Og imens han svingende og dinglende synger verset til ende, stĂĽr hun og ser pĂĽ ham med store øjne â der er sĂĽ brune, at de pĂĽ afstand forekommer sorte."
Ălfur Ljotsson er en ung og lidenskabelig mand, der aldrig kan finde ro. Hans rodløshed og druk fører til stor sorg for hans far, og den unge pige, der elsker ham, bliver igen og igen sĂĽret af den fandenivoldske unge mand.
Gunnar Gunnarsson (1889-1975) var en islandsk forfatter, digter og skuespilforfatter, der hovedsageligt skrev pü dansk. Han er mest kendt for romanerne "BorgslÌgtens historie", "Kirken pü bjerget" og "Svartfugl". Han var nomineret til Nobelprisen seks gange i løbet af sit liv, men han modtog den aldrig. Alligevel fremstür Gunnar Gunnarsson som en af Islands største forfattere nogensinde.