Mord

Book series • 2 books

Serien starter bekvemt nok med "den svære toer" - nemlig Mord 2.0. Bøgerne er skrevet i den nye genre "litterært computerspil" og derfor opbygget som videospil, hvor læseren - "first-person-reader" skal gennemføre og -læse en række missions og side-missions for at komme til nye levels i bogen/spillet. Desuden gør forfatteren kraftig brug af diverse nye medier i form af eksempelvis "tweets", sms-beskeder mv.

Den nye bog i serien er en "forfrasættelse" af den første bog - "Mord 2.0". Det vil sige, at der startes forfra, idet den samme kvinde - Kirsten Blomsted - findes myrdet. Men herefter tages læseren ad en ny vej gennem spillet/bogen, hvorved en komplet ny handling opstår.

Indtil videre er der udkommet to bøger i serien; nemlig "Mord 2.0" og "Mord 3.0".