(0)

4 dage i november del 5: Manden, myten og konspirationsteorierne

Hörbuch


John F. Kennedy var død og lå nu begravet på Arlingtonkirkegården i Virginia. Over hans gravsted brændte en flamme, en evig ild . Måden han døde ville for altid være en del af historien om hans præsidentskab. Men hvordan hans eftermæle ellers ville komme til at tage sig ud, var endnu usikkert. Flere af skriverierne i pressen i dagene efter hans død var imidlertid ikke helt som hans enke, Jackie, gerne ville have dem. Det skinnede ganske enkelt ikke tydeligt nok igennem, hvor stor en præsident, hendes afdøde mand havde været, mente førstedamen. Derfor valgte hun at tage sagen i egen hånd – og på en yderst effektiv måde, må man sige.

I dette femte afsnit af '4 dage i november' fortæller værterne Anders Agner og Lars Græsborg Mathiasen historien om hvordan myten om John F. Kennedy blev til, og om hvordan konspirationsteorierne fik lov til at leve.

Værter: Anders Agner og Lars Græsborg Mathiasen

Manus og tilrettelæggelse: Anders Agner og Lars Græsborg Mathiasen

Klip: Camilla Sager

Redaktør: Andreas Lindinger Saxild

D. 22. november 1963 bliver præsident John F. Kennedy skudt og dræbt under en paradekørsel i Dallas, Texas. Således skrev Kennedy sig ind i den triste historie over amerikanske præsidenter, der er blevet myrdet i embedet. Begivenhederne i Dallas lagde kimen til den myte som blev \"Kennedy\" og ikke mindst gøede den frugtbare jord, der kundgjorde verdens måske berømteste konspirationsteori.

I podcastserien '4 dage i november' tager værterne fra de kendte POTUS-programmer, Anders Agner og Lars Græsborg Mathiasen et intensivt dyk ned i de skæbnesvangre døgn, hvor verden stod stille. Vi følger præsident Kennedy og hans kone Jackie Kennedy fra om morgenen d. 22. november til præsidenten fire dage senere bliver lagt i graven på Arlington kirkegården i Washington D.C.

Dag for dag, time for time får du et indblik I hvad der skete, og hvorfor Kennedy til stadighed den dag i dag er en af de mest sagnomspundne præsidenter - og hvorfor der blev spundet så mange konspirationsteorier om hvem der måske kunne stå bag mordet.

Lars Græsborg Mathiasen er tidligere TV- og podcastredaktør på Kongressen.com. Han har dækket amerikansk politik gennem flere år som både studievært, redaktør og journalist og desuden bidraget til bøgerne 'Glimt Af Et Præsidentvalg' og 'Obama - Håbets Præsident'.

Anders Agner er chefredaktør på Kongressen.com. Han er uddannet journalist fra Danmarks Journalisthøjskole og New York State University med speciale i amerikansk politik. En af landets mest benyttede USA-analytikere i både tv og radio og forfatter til flere anmelderroste bøger om amerikansk politik, senest 'KENNEDY - historien om USA's største politiske dynasti'.