(0)

Borgen Unplugged #103 - Enhedslisten kan rende og hoppe

Hörbuch


Denne podcast er oprindeligt udgivet d. 12. maj 2017.

Rød blok vil stille håndfaste krav til en eventuelt kommende Socialdemokratisk regering, og Enhedslisten taler om røde linjer, og hvis de bliver krydset, så vælter de regeringen. Hvor farlige er alle de her krav for Mette Frederiksen? Få svaret på det, og hør også, om Dansk Folkeparti er på vej til at vælte den nuværende regering. For er det ikke det, Søren Espersen har sagt vil ske, hvis regeringen laver udlændingepolitik uden om DF? Hør også, hvorfor det franske valg kan give falsk tryghed for EU-tilhængerne.

Thomas Qvortrup stiller spørgsmålene. Politisk kommentator Henrik Qvortrup har svarene.

Thomas Qvortrup er en erfaren journalist og radiovært. Han har været vært på Gomorn P3, Nova Morgen samt Nyhedsministeriet på det nu hedengange TV2 Radio. Han har været politisk reporter på Christiansborg og derudover arbejdet som redigerende journalist i en årrække på Berlingske. Thomas har skrevet tre romaner, "Tæt på paradis", "Delvecchios dom" og "Mellem venner" – alle udgivet på Gyldendal.

Henrik Qvortrup er en landets mest erfarne politiske kommentatorer. Han har arbejdet med politisk journalistisk på Jyllands-Posten, Berlingske, Ekstra Bladet og BT. Politisk redaktør på TV2 frem til 2014, da Se og Hør-sagen tvang ham væk. I dag har han sit eget politiske interview-program på DK4. Og i samarbejde med Metroxpress driver han det politiske site "dagensQ". Henrik har skrevet flere bøger. Blandt andre – sammen med med Niels Lunde – en biografi om Poul Nyrup Rasmussen. I 2014 udgav han selvbiografien "Q", og i 2015 kom "Tre år ni måneder tre dage" om Thorning-regeringen.