(0)

Caput et Fons : Klassisk filologi ved Aarhus Universitet 1930-2005

E-Book


I 75 år har klassisk filologi været en del af Aarhus Universitet. Den 1. august 1930 blev den kun 28-årige Franz Blatt hentet hjem fra München for at blive ansat som den første docent i klassisk filologi ved det helt nye universitet i Jylland. I denne bog fortælles historien om optakten til Blatts ansættelse og om 75 års bevæget historie, der har været præget af skelsættende begivenheder som 2. Verdenskrig og studenteroprør. Samtidig har ændrede dannelsesidealer og uddannelsespolitiske forandringer gennem tiden påvirket faget og dets udfoldelsesmuligheder markant. Det er det liv og virke, der er blevet udfoldet inden for disse rammer, som bliver fortalt: det faglige virke med undervisning, forskning og formidling, og studenterlivet med ekskursioner og fodboldkampe.