”Troen i en universal og særskilt form forudskikkes, for at den kan være ligesom ydersiden til det værk, der følger, og ligesom en port, gennem hvilken man træder ind i et tempel, og en hovedsum, hvori enkelthederne, der følger efter, rettelig indeholdes. Udtrykket ’den Nye Himmel og den Nye Kirkes Tro’ bruges her, fordi Himlen, hvori engle er, og kirken hvori mennesker er, udgør ét, som det indre og ydre hos mennesket.”
Den svenske filosof og mystiker Emanuel Swedenborg (1688-1992) redegør for sin interessante og kontroversielle teori om kristendommen og menneskets placering i forhold til Gud, englene og Himmeriget. Hans usædvanlige tilgang til kristendommen, der i høj grad byggede på åbenbaringer, skabte ham følgere over hele verden, og endnu den dag i dag findes der et utal swedenborgianere. Bogen er oprindeligt skrevet på latin i 1771 og oversat til dansk af Wilhelm Winsløw i 1921.
Emanuel Swedenborg (1688-1772) var en svensk videnskabsmand, filosof, mystiker, forfatter og kristen reformator. Hans tanker om, at engle i virkeligheden var døde mennesker, som han selv havde haft samtaler med, vakte stor interesse særligt efter hans død og gav navn til ’swedenborgianismen’, som er baseret på hans åbenbaringer. Emanuel Swedenborg skrev en lang række artikler og bøger om sine åbenbaringer og sit syn på kristendommen, sjælen, skabelsen og mange andre religiøse emner.