Det bedste man kan sige er et portræt af en lille pige, der forsøger at navigere i et ofte kaotisk barndomsliv, og den voksne kvindes forsøg på at finde sig selv. Nadia vokser op i halvfjerdsernes progressive miljø omkring kollektivet Maos Lyst, hvor hendes forældre, forfatteren Ebbe Kløvedal Reich og kunstneren Alice Møller Kristensen, ophæver kernefamilien og udlever tidens alternative livsformer mellem køns- og klassekamp, bevidsthedsudvidende stoffer og seksuel frigørelse. Under pasningen af sin døende far og i samtaler med sin mor forsøger Nadia mange år senere at forstå det eksperiment, hun var en del af. En personlig og hudløs beretning om at bearbejde en usædvanlig opvækst og om at klare sig i kraft af fællesskabet.